AF: MAI MØLLER CHRISTENSEN MMC@JV.DK
I årevis har de ønsket deres eget sted, men nu vil naboerne på Molevej slet ikke af med ræserne.
ESBJERG:
Adresse efter adresse har været på spil som et muligt sted for en permanent streetrace-bane i Esbjerg. Endnu er det ikke lykkedes, til trods for Esbjergs status som streetrace-højborg, men i stedet for store protester har street-racerne valgt at glæde sig over, at de trods alt kan køre på Molevej på havnen. Og begejstringen lader til at gå begge veje, for adskillige af havnens virksomheder har vist velvilje over for ræserne og deres hjulspin.
- Lodsejerne omkring Molevej har faktisk skrevet et brev til borgmesteren om, at de vil gerne have, at ræset fortsætter hernede. For når vi har været her, efterlades området ligefrem pænere, end det var før, fortæller Striben-formand Morten Henriksen.
Nabo til strandparken
- For eksempel har vi lige i øjeblikket en virksomhed, som har noget bøvl med en indkørsel. Så siger han "Kan I ikke lige frede den indkørsel, når I er der næste gang?", og så holder vi os fra at køre op i den. På den måde viser vi respekt, og vi skal da også nok kunne finde ud af at blive naboer til den nye strandpark - selv om det bliver sådan noget lidt fint noget, siger Morten Henriksen.
Han vil dog helt sikkert sige ja, hvis det en dag viser sig muligt at anlægge den streetrace-bane, som Esbjerg Kommune ad flere omgange har barslet med, uden at det er blevet til noget. En sag, som byrådspolitiker Henrik Vallø (K) fortsat kæmper for:
- Esbjerg har været in-sted for det her, og når vi i Esbjerg kan have alverdens fantastiske stadions til sport, så kan vi vel også afse 400 meter asfalt til streetracerne, siger Henrik Vallø.
Fakta
Godkendelser hele vejen rundt
Når der køres streetrace arrangeret af Striben, sker det på lovlig vis, og det har det gjort de sidste fem år.
Striben hører under DASU, der står for Dansk Automobil Sports Union, og Dansk Idrætsunion, ligesom de samarbejder med Motor Sport Sønderjylland. De kræver et godkendt ræs.