Tøj fremstilles i mange materialer - og under mange navne.
Der skelnes oftest mellem naturlige fibre og kunstfibre.
Naturfibre kan ydermere opdeles i vegetabilske og animalske fibre.
De vegetabilske fibre er lange, tynde og bøjelige plantefibre, hovedsagelig af cellu-lose.
De animalske fibre er hår fra dyr, eller kirtelsekret fra bl.a. silkesommerfuglen.
De animalske fibre består af proteiner.
Kunstfibre, er som navnet siger, kunstigt fremstillet, ofte ud af polyestergruppens bestanddele. Hvad er tøjet lavet af Tøj fremstilles i mange materialer - og under mange navne!
Her oplister vi nogle af dem, bl.a. for at afdække de begreber der ofte anvendes.
Acetat
Acetat "Dicel", "Tricel", er en kunstfiber, der har en smuk glans, med blødt fald og minder om silke. An-vendes specielt til foer i jakker, som selskabskjoler, til bluser og til tørklæder. Acetat er grundlæggende uden for gruppen af regenererede fibre, da de består af en kemisk forbindelse i en blanding af cellulose og eddikesyre, hvilket understreges af at acetat er ikke særlig stærkt og svækkes af sollys og kemika-lier, da den bl.a. opløses af acetone, neglelakfjerner og cellulosefortynder. Krøller meget i vask, men glattes let ved svag varme. Den kemiske forskel gør at acetat opsuger mindre vand, og svulmer mindre op end viskose, den må indfarves anderledes, og er mere sarte over for varme. Acetat kræver særlige farvestoffer, der gør den særegen, og som udnyttes til at give den færdige vare en farveeffekt, der normalt kun er mulig når to fibre forefindes i samme metervare. Slips, damebluser og kjoler er de mest anvendte til acetat, da den på mange måder minder om silke i den færdige forarbejdning.
Acryl
Acryl eller polyacryl og polychlorid er let, blød og tåler sollys og de fleste kemikalier. Slidstyrken er knap så god som nylon eller polyester. Den er ikke formfast ved vask. Handelsnavnene for acryl er man-ge men kan for eksempel være Orlon, Courtelle, og Dralon. Acrylvarer er meget varmefølsomme og kan miste facon, hvis de vaskes, tumbles eller stryges ved høje temperaturer. Strikvarer med garner af kru-sede acrylfibre er fyldige og rummer megen luft, hvorfor den har en god isoleringsevne. Acrylfibre er en af de mest brændbare i gruppen af syntetiske fibre.
Aramid
Aramid Kaldes også Nomex. Aramid er varmebestandigt og anvendes ofte til arbejdstøj og beskyttel-sesbeklædning.
Animalske fibre
Animalske fibre er naturfibre, der kommer af plante- og dyrerigets grundstoffer, såsom dyrehår - uld, el-ler tråd fra silkekokoner og fra bomuldsplanten. Animalske fibre har i årtusinder været benyttet til teks-tilfremstilling, og spiller en stor rolle i kraft af den elastiske, varmeisolerende og absorberende evne.
Azofarver - Tartrazin er et kunstigt farvestof
Azofarver er den største gruppe syntetiske farvestoffer brugt i tekstiler på markedet. Det er kendt at disse farvestoffer indebære sundhedsfarer ved brug. Risikoen for at få kræft fra tekstiler farvet med azo-farver er lille, allergi er dog en reel faktor, der bør indkalkuleres ved brug. Sulfonerede azofarver er et godt alternativ, dersom stoffet ikke helt kan undgåes. Visse azofarvestoffer anvendes til farvning af tekstiler, og nogle er omfattet af forbud mod anvendelse, fordi de kan fraspalte reaktive aminer, der anses for at være kræftfremkaldende for mennesker. Tekstil- og lædervarer må ikke farves med azofarver, der kan fraspalte én eller flere af 22 forskellige aminer. Et særligt blåt azofarvestof, Blue Colorant er også omfat-tet af forbuddet. Forbuddet gælder for tekstil- og lædervarer, der kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid. Af tekstil – og lædervarer kan nævnes: Beklædningsgenstande, sengelin-ned, soveposer, håndklæder, toupéer og parykker, hatte, bleer og andre hygiejneartikler, fodtøj, hand-sker, remme til armbåndsure, håndtasker, punge og tegnebøger, dokumentmapper, stolebetræk, penge-katte, legetøj af tekstil eller læder og legetøj, hvori indgår beklædningsgenstande af tekstil eller læder, samt garn og stoffer bestemt til den endelige forbruger. Grænseværdien for indholdet i tekstilproduktet er 30 ppm. for hvert af de kræftfremkaldende kemiske stoffer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de reaktive aminer også kan forekomme som urenheder fra andre farvede materialer og bidrage til at græn-seværdien overskrides. Forbuddet står i REACH Annex XVII nr. 431. - Læs mere her
Bambus
Bambus er den hurtigst voksende plante i verden. Den er hårdfør, og kræver ingen pesticider i produk-tionen. Bambus kan vokse de fleste steder, og frigiver store mængder oxygen, samtidig med at den op-tager fem gange så mange drivhusgasser fra atmosfæren, som træer gør. Der derfor god økologi i at an-vende bambus i forbindelse med produktion af fibre. Bambus er særdeles anvendelig i mange sammen-hænge, da det i en given proces kan forarbejdes til brug for så forskellige artikler som håndklæder, ble-er, sengetøj, muleposer, strømper og t-shirt. Udover at være let, blød og åndbar har bambussen en smuk silkeagtig glans. Bambusfibrene er cellefyldt, gennemhullet, og kan derfor optage meget fugt uden at føles våd, op til 50 % mere end bomuld. Naturlige antibakterielle elementer i bambusfibrene holder den bakteriefri, også efter mange ganges vask.
Bomuld
Bomuld. Naturproduktet bomuld beror på frøhåret fra bomuldsplanten der hører til gruppen vækstfibre
og som anvendes i mere 40 procent af den totale verdensproduktion af tekstilfibre. Tøj af bomuld er kom-fortabelt, slidstærkt, nemt at vaske og har en stor absorberingsevne. Bomuldens kvalitet afhænger af bomuldens renhed, fiberlængden og indfarvningen. Fiberlængden afgør bomuldens kvalitet. Lange bom-uldsfibre giver stærkere garner end korte fibre. Finheden øges samtidig med længden og dette indebæ-rer at man kan spinde stærkere og finere garner af langfibret bomuld. Bomuld kan forædles med krym-pe- og imprægneringsprocesser. Bomuldsfibre har en god slidstyrke, er velegnet til spinding og farvning, gode sugeevne, og modstår mange ganges intens vask. Hvid bomuld kan kogevaskes. Farvet bomuld skal vaskes i henhold til vaskeanvisningen, hvor det er indfarvningens kvalitet, der bestemmer vaske-temperatur. En metervarer produceres af mange forskellige materialer og bomulden er ingen undtagelse. Den findes i mange forskellige varianter og kvaliteten afgøres ofte kravet, geografi, og af dyrkningsme-tode. Kvaliteten bestemmes normalt af længden af fibrene. Jo længere fibren er, desto bedre, blødere og behageligere bliver den færdige vare.
Herunder medgives nogle af de almindeligste:
100% Bomuld - 15 -40 mm.. Varer mærket med "100 % bomuld" kan indeholde fibre fra forskellige bomuldssorter. Derfor vil en given fiberlængden bero på et skøn.
100 % langfibret bomuld > 30 mm.. Disse artikler er bearbejdet af en langfibret bomuld, der indeholder kvalitetsfibre, der kan henføres til avlere fra det meste af verden.
100 % Pima bomuld > 35 mm.. Pima bomuld er en langfibret bomuld, der dyrkes i USA, Australien og Peru.
100 % Egyptisk bomuld > 40 mm.. Egyptisk bomuld er i sin rene form, den fineste af alle bomuldsar-terne. Den er kendt for sine lange fibre og sin overlegne kvalitet.
100 % hør < 1400 mm.. Hør har meget lange fibre - i forhold til f.eks. bomuld, og er et meget stærkt materiale, specielt når det er vådt.
65 % bomuld, 35 % hør < 1400 mm., 15 - 40 mm.. Hør-bomulds blandinger indeholder fibre fra både hør- og bomuldsplanten, hvilket giver de bedste egenskaber fra begge arter.
100 % organisk bomuld < 15 - 40 mm.. Bomuld der kaldes økologisk er sædvanligvis certificeret ifølge GOTS.
Canvas
Canvas. Kraftig lærredsvævet stof af bomuld eller hør. Bruges til tasker, sko, kampdragter, overtøj og så videre.
Chintz
Chintz. Fin-trådet, meget tæt lærredsvævet bomuld. Glat og blank overflade.
Chiffon
Chiffon der bedst kendes fra brudekjolen og tørklæder, kommer af det franske ord for "rag", chiffe "klud, gammel klud" fra det gamle franske chipe "lap", er sædvanligvis en let vævet metervare vævet af S- og Z-twist crepe high-twist garner, crepegarner, der mest er kendt med et "rynket" udseende. Chiffon er dog mest almindeligt anvendt i festtøj, især som et slag og sjaler, men anvendes meget i produktionen af bluser, bånd, tørklæder og til lingeri. Forstørret fremtræder det som et fint net eller et net, der illustreres af chiffons egenart, der gør det brugelig til bl.a. tørklæder og damebluser. Ligesom andre crepestoffer, kan chiffon være svær at bearbejde i kraft af dets lyse og glatte tekstur, hvilket gør at det let flosser.
Georgette - crepe - er en sammenlignelig varer, der dog ikke har sammen elegante fald som chiffon og som oftest anvendes til bl.a. gardinstoffer. Chiffon produceres i bomuld, silke, rayon eller i syntetiske fibre, og kan farves i de fleste nuancer, undtagelsen er polyesterchiffon, der kan være svære at gennem-farve. Silkechiffon er dyrere end de syntetiske materialer, og skal tørrenses. Bomuldschiffon er mere mat og mindre flagrende. Chiffon i syntetiske materialer er de mest almindeligt anvendte, da de modta-ger farven godt, er billige at lave og har en tendens til at være mere robuste i brug og vask. Chiffon skal sædvanligvis håndvaskes i koldt vand.
Cupro
Cupro - Bemberg - kan udspindes adskilligt tyndere end andre fibre og anvendes oftest til foer og som undertøj. Cupro bruges også i tynde varer, som chemiser og underkjoler, hvor blødheden og den gode vaskbarhed er afgørende. Cupros evne til at transportere fugt og det at cupro anses som behageligt at røre ved, har bevaret den på markedet. Det minder om viskose, men har en større styrke, ligesom den ofte er dyr. Cupro ses langt sjældnere end de øvrige regenererede fibre, bl.a. fordi cupro er dyrere end viskose. Råmaterialet er oftest cellulose fra bomuld, i form af bornuldsfrøhår, der er for korte til brug for spindefibre. Cupro kan udspindes tyndere end andre fibre og garnerne kan få et særdeles blødt og be-hageligt greb. Fibrene er matte og styrken er bedre end almindelig viskose. Det beror på det bedre rå-materiale, og den og strækning der sker ved udspindingen, der giver mindre forlængelighed og en bedre stabilitet i våd tilstand.
Denim
Denim - også kaldet cowboystof - en kraftig kipervævet metervare af bomuld, eller i bomuld og polyes-ter.
Elasthan
Elasthan, også kendt som Elité, er elastisk som gummi, men er stærkere og modstandsdygtig over for sollys. Elasthan bruges til bl.a. badetøj, korsettering, sportstøj, og som blandingsfibre i benklæder og i undertøj. Elasthan giver i alle sammenhænge en behagelig elasticitet. Elasthan er en fibertype med u-sædvanligt gode og holdbare elastiske egenskaber, om overgår selv den bedste gummitråde, den tåler dog ikke klor.
Gabardine
Garbardine. Kipersvævet metervarer anvendes ofte i produkter af uld, eller en blanding af polyester og uld. Garbardine er et tæt, fintrådet og diagonalvævet stof, oftest fremstillet af uld eller bomuld, eventuelt iblandet syntetiske fibre. Garbardine er velegnet til bukser og vindjakker, samt til regntæt og til impræg-neret overtøj.
Hulfibre
Hulfibre. Syntetiske fibre der er hule oftest polyester. De hule fibre giver øget isolationsevne. Handels-navnet kan bl.a. være Hollofil.
Hør
Hør er fibre fra hørplantens stængel. Udvindingen af hør er meget omstændig, og derfor er hørvarer tra-ditionelt ret dyre. I forbindelse med beklædning bruges hør mest i blandinger med andre fibre, bl.a. fordi den besidder evnen til at optage fugt. Hør kaldes også "linen" eller "flax" og dyrkes både for frøenes an-vendelse til olie, og for stængelens anvendelse til spindehør, der mest anvendes i blandinger med andre fibre.
Hamp Hør har en høj sugeevne, en stor trækstyrke, og kan med fordel anvendes til håndklæder og viske-stykker. Hør er stivere, og mere glansfuld og glat end bomuld. Hør er fra naturens hånd smudsafvisende. Hør har den særeg-ne egenskab at det ved tørretumbling bliver blødt, og stift og glansfuld ved koldrulning.
Hamp. Hampefibre har høj absorberingsevne og en behagelig blød overfla-de. Dyrkningen af hampplanten og forarbejdningen minder om hørprodukti-onen.
Isoli
Isoli. Strikket stof med et ekstra istrikket garn. Garnet ligger synligt over flere masker på vrangen og er ofte opkradset eller loddent på indersiden. Det kaldes også "joggingstof".
Kashmiracryl
Kashmiracryl er en 100 % acryl, der har fået en speciel efterbehandling, så varen får et såkaldt kash-mir "touch".
Kokos
Kokos. Kokosfibre er et restprodukt fra kokosnøddens skal. Fibrene anvendes i begrænset omfang i tekstilindustrien, og kendes bedst fra tæpper, børster, madrasser, måtter, tovværk og i dekorationsma-terialer.
Kunstfibre
Kunstfibre er industrielt fremstillede fibre, der kan opdeles i to typer: regenerede fibre og syntetiske fib-re. Kunstfibre, kaldes kemofibre. Regenererede fibre er som regel er lavet på grundlag af cellulose, der stammer af bomulds"affald" eller træ. Syntetiske fibre er som plast fremstillet på grundlag af oliebase-rede produkter, af luft og vand. De regenererede fibre har stort set samme egenskaber som bomuldens De kan opsuge store mængder fugt, og er behagelige at have på ved både høje og lave temperaturer. Fi-brene kan krølle og krympe i vask, men modsat bomuld, er de svagere i våd eller fugtig tilstand. Kunst-fibre og syntetiske fibre er stærke i både våd og tør tilstand, de krøller næsten ikke og optager sjælden fugt, hvilket sikrer en hurtigt tørring, bl.a. efter vask. Handelsnavnene kan bl.a. være: Acryl, Acrilon, An-tron, Bri-Nylon, Courtelle, Dorlastan, Dacron, Diolen, Dralon, Elasthan, Herculon, Lycra, Nylon, Orlon, Polypropylen, polyamid, Polyester, Perlon, Rilsan, Terylene, Tetoron, Vyrene, Smuds forbliver på over-fladen, idet disse fibre er støbt, og i kraft af de glatte fiberegenskaber. Beklædning af løstspundne garner med glatte fiberender, sikre viskositet, men gør også at overfladen kan nulre, eller danne pilling. Anven-delsen er så bred at den findes i alt fra sportstøj, t-shirt, undertøj, og i korsettering.
Lycra
Lycra er en mærkevarebenævnelse for elasthan. Lycra Dupont® er et registreret varemærke for lycra.
Lyocell
Lyocell er regenereret cellulose, som viskose og modal, men har bedre styrke. Metervarer i Lyocell er bløde og giver en god komfort, bl.a. i kraft af evnen til at optage fugt. Lyocell kan have tilbøjelighed til at fibrillere, hvilket betyder at overfladen slides hurtigere, og at stoffets indfarvning kan være svag. Af sam-me grund fremstilles Lyocell ofte med en let ruet overflade, også kaldet “ferskenskinds-effekt”, hvilket gi-ver metervaren en blød overflade. Lyocell anvendes ofte, og set i forhold til viskose eller modal, er den væsentlig dyrere.
Merino uld
Merino uld beror på uld fra merinofåret, ulden er en speciel fin, silkeglinsende blød, lækker - og dyr.
Meryl
Meryl er benævnelsen for en finere nylongarn.
Modal
Modal er en betegnelse for den modificeret viskose, der strækkes inden færdiggørelsen - hærdningen.
Denne kvalitet anvendes til yderbeklædning, undertøj eller sengelinned; oftest sammen med bomuld.
Polynosic Modalfibre har en anden indre opbygning end viskosen, idet cellulosemolekylerne er længere,
og ligger tættere sammen, er mere parallelle i strukturen. Det opnås ved brug af et særligt, mindre ned-brydende spindebad, i kombination med strækning. Resultatet er en garn der er tættere på bomuldens egenskaber. Modalfibre har, i forhold til viscose, en bedre træk- og brudstyrke, både i tør og våd tilstand, og afviger ikke væsentligt ved påvirkninger. Modal er velegnede til lettere færdigvarer, idet man ved en blanding af modal og bomuld kan mercerisere (forkrympe) og krølægthedsbehandle varen effektivt.
Metalfibre - Lurex
Metalfibre kaldes også Lurex, der ofte anvendes anvendes som effekt, eller i forbindelse med forskelli-ge trends, og kan være udført i et tyndt bånd af aluminiumsbelagte lameller, eller med gennemsigtigt, farvet, plast.
Microfiber
Microfiber er en syntetiske fiber, der er mindre en én denier. De mest almindelige typer er lavet af poly-estere, polyamider, såsom nylon, kevlar, nomex, trogamid, og kan være en konjugering af polyester og polyamid. Mikrofiber bruges til produktion af uvævede, vævede og strikkede tekstiler. Form, størrelse og kombinationen af de syntetiske fibre, er udvalgt med focus på særlige karakteristika, herunder: blødhed, holdbarhed, absorption, fugtspredende evner, vandafvisning, elektrodynamik, og filtreringskapaciteter. Microfiber er almindeligt anvendt til tøj, møbler, industrielle filtre og rengøringsklude- og midler.
Modal
Modal er fra viskosegruppen, med stort set med samme egenskaber som viskose, men stærkere i våd tilstand. Specielt stoffer i tynde fibre er sårbare overfor slid, ligesom indfarvning hurtigt kan virke mat. Modal er dyrere end viskose, og mere eksklusiv.
Nappa
Nappa er betegnelsen for kunstlæder, eller kunstskind. Det ligner ofte ægte skindvare, dog er det uden de ar og rynker der kendetegner den ægte vare. Nappa handles under mange navne, bl.a. nappa, nappa-nyl, og findes ofte med præg og i mange kunstneriske varianter.
Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang
Nælder. Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang, primært i eksklusive, økologiske artikler. Nælder anvendes som fyld i bl.a. bomuld.
Nylon
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i rive- og slidstyrke. Nylon er lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Nylon kendes også som Polyamid er et syntetisk produkt, der anvendes me-get, især fordi det ikke krymper. Det bruges bl.a. til forstærkning af sportsbeklædning i mange former, samt til tasker og andet tilbehør. Den er lysfølsom, ligesom den gulner og mørner i direkte sollys. Der fremstilles dog nylontyper, der er resistente over for lys. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Ny-lon kendes som crepegarner, der anvendes i strømper, undertøj, strik eller andre stretchvarer. Nylon handles under navne som tactel og meryl, der oftest ses som mikrofibreforbindelser.
Oilskin
Oilskin anvendes primært til jagt og fiskeri og ses ofte i Bomuld eller T/C (Tetoron/Bomuld) der er overfladebehandlet med voks, hvilket gør det næsten vandtæt. Tøjet tåler ikke vaskes eller rensning.
Rengøring foretages med en fugtig klud eller ved spuling. Vedligeholdes med voks.
Pashmina
Pashmina er benævnelsen og de originale pashminahår, der stammer fra geder i Himalayabjergene. Anvendes ofte til tørklæder og i forbindelse med hovedbeklædning.
Polyester
Polyester er et handelsnavn under mange synonymer: Terylene, Diolen, Dacron, Tetoron, er formfast, slidstærkt, og tåler sollys og de fleste kemikalier. Polyester, kaldes også Trevira er den mest anvendte syntetiske fiber. Polyester er krympefri, slidstærk, ikke lysfølsom og stort set strygefri. Anvendes oftest sammen med bomuld. Polyester er slidstærk, tåler sollys, og er mindre varmefølsom end mange andre syntetiske fibre. Syntetiske fibre som polyester er kunstigt fremstillede fibre, der fremstilles af råolie og naturgas, og indgår derfor ikke i et naturligt kredsløb, som naturfibrene. De mest almindelige syntetiske fibre er polyamid, polyester, akryl og elastan. Polyesterfibre er den mest anvendte og har høj brudstyr-ke, minimal krympning og lav vandabsorbering. Fibrene der gennemgår en række kemiske processer kan fremstilles med særlige egenskaber så som flammehæmning, antibakterielt, og fremstilles så der stort set ikke findes krymp i den færdige metervare. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask og brug.
Bruges i alle former for beklædning, ofte blandet med bomuld eller viscose. Blandet med bomuld, uld el-ler viskose, bruges disse ofte til skjorter, strømper, overtøj, og til arbejdstøj.
Polypropylen
Polypropylen. Lettere en andre tekstilfibre. Stærkt, strækbart, og tåler de fleste kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fugt opsuges og transporteres fint til yderste lag uden polypropylenfibren bliver våd. Anvendes bl.a. til sportsundertøj.
Poplin
Poplin. Tæt lærredsvævet stof med dobbelt så mange tråde på langs som på tværs af stoffet. Bomuld og bomuld/polyester. Anvendes til både skjorter og polotrøjer.
Polynosic
Polynosic er et andet ord for modal, der er en modificeret viskoseart.
polyurethan også kaldet PU
PU kaldes også for polyurethan, og som er et syntetisk materiale, der kan fremstå både som fibre og som en gummibelægning.
PVC eller Polyvinylchlorid, er et gummiagtigt materiale med mange anvendelsesmuligheder. Er mindre varmefølsom end andre syntetiske fibre. PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer og anvendes i et væld af sammenhænge.
Polypropylen
Polypropylen er lettere end andre tekstilfibre. Den er stærk, strækbar og har god bestandighed over for kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fiberen optager næsten ikke fugt, og er billig at fremstille.
Polyacryl
Polyacryl kommer af acryl, også kaldet en syntetisk fiber; der ikke er nær så slidstærk som polyester,
men den er lettere, meget fyldigere, og mere varmeisolerende.
Ramie
Ramie er en naturfibre udvundet af stænglen af Rhea eller kinagræs. Ramie minder hør, og skal be-handles som det. Udvindingen er omstændig, tidskrævende og kostbar, til gengæld er afkastet lange fibre, af næsten ren cellulose med fortrinlige egenskaber, f.eks. hvide, glansfulde kordeler, med en høj træk- og brudstyrke.
Regenererede fibre
Regenererede fibre. Viskose, eller rayon, som det også kaldes, er lavet af regenererede fibre, som fremstilles af cellulose bomulds affald (typisk fra bomuldsplantes frøkapsel) og fra træer, hvor specielt gran er anvendeligt. Cellulosen omdannes med kemikalier til en viskosemasse der regenereres eller genopbygges til fibre. Til denne gruppe hører bl.a. Viskose, Modal, Rayon, Kupro, Lyocell, som er nogle af de navne for de såkaldte regenererede fibre. Til samme gruppe hører cellulosefibrene acetat og triace-tat. Handelsnavnene er utallige, bl.a. Acetat, Avril, Arnel, Bemberg, Cupro, Cupresa, Dicel, Lyocell, Mo-dal, Polynosic, Rayon, Rhodia, Sarille, Swelan, Triacetat, Tricel, Tencel, Viscose der er den mest an-vendte af de såkaldte regenererede fibre.. Tøj af viskose fremstilles i lange fibre, der er blanke og ligner silke - eller af korte fibre, der med et mat udseende virker som som uld eller bomuld. Viskose er beha-geligt blødt at have på og optager kropsfugt, som en bomuldsvare. Viskose er ikke så stærk i våd til-stand og krøller meget - kan desuden krympe i vask.
Sisal
Sisal er en plantefiber der bl.a. anvendes til tovfremstilling, der udvindes af arten. Sisal-Agave produce-res også til mange forbrugsvarer såsom f.eks. tæpper, måtter, og tasker.
Silke
Silke, bl.a. kendt som morbærsilke - fra sommerfuglen af samme navn, er en finfibret, blød og særdeles glansfuld fiber - også kaldet fibroin, der kun krøller lidt, ligesom den har en god isoleringsevne. Som an-dre naturlige fibre kan den optage megen fugt, og er af den grund behagelig at have på kroppen. Den kan anvendes i statiske miljøer og silke har en høj antændelighed og brænder langsomt. Blegning med klor samt vask med stærkt alkaliske og enzymholdige vaskemidler skader silke. Farvede silkestoffer tåler ik-ke pletbehandling. Særlige silketyper mørner i sollys, og tåler ikke svedafsondringen ret godt. Puppen, eller kokonen, i hvilken sommerfuglelarven er forpuppet, opvikles i hånden, og de fibre der udvindes heraf spindes til garn.
Spandex
Spandex er en anden betegnelse for elasthan. Spandex er en polyuretanfiber der har den egenskab at den er meget elastisk. Den anvendes ofte i tekstilvarer, ofte i stof til undertøj, badedragter og strømper.
I Europa kendes fibrene som "elastan", mens i Nordamerika bruges "spandex", med handelsnavne som lycra, Elaspan og Dorlastan, der bruges i resten af verden.
Sportsuld
Sportsuld. Specielt behandlet uldkvalitet som holder brugeren kølig selv ved kraftig fysisk belastning.
Let at vaske. Ikke særligt stærkt.
Syntetiske fibre
Syntetiske fibre. Fremstilles af råolie eller jordgas der polymeriseres til fibre. I varedeklarationer be-nævnes grupperne: Polyamid, acryl, modakryl, polyester, klorfiber, polypropilén og elasthan.
Triacetat
Triacetat har bedre brugsegenskaber end acetat - krøller mindre i vask, tåler bedre sollys og er stær-kere. Ikke specielt stærkt, fibren krøller mindre i vask. Læg og pressefolder er holdbare.
Uld
Uld. Kommer oftest fra får, men har fra de tidligste tider været brugt fra bl.a. hest, kamel, kanin og andre langhårede arter. Uld med fine, tynde fibre som bl.a. merino, der er blød og sart. Grovere uld er sædvan-ligvis billigere, såsom crossbred, og har større slidstyrke, ligesom den er mere robust i brug og vask. Al-paka uld fra alpakaen, lama, er blødt og glansfuldt. Pashmina er et udtryk der anvendes for Kashmir uld, en betegnelse for ekstra fine, tynde og bløde fibre fra Kashmirgedens bugside. Angora uld fra kaniner af angoratypen, er en finfibret og blød fiber, ligesom kameluld. Mohair uld, fra angorageden, er langfibret, ret grov, men blødt og glansfuldt. Shetlandsuld er fin og blød, og lambswool, eller lammeuld, er som re-gel blød, Det er velegnet til beklædning, idet termovirkning, vaskbarhed og slidstyrke, eventuelt iblandet et kunststof, er eminent.
Uldgarn
Desuden kan uld opsuge særdeles megen fugt uden at virke våd, men afgive statisk elektrisk når den udtørre. Uld findes i mange kvaliteter. De nye produktions- vasketeknikker har tillige gjort det meget nemmere at få varer der er produceret til specielle aktiviteter. Uld er fra naturens hånd smudsafvisende
- primært i kraft af det naturlige indhold af lanolin - keratin, og tåler vask. Uld´s brændpunkt er høj og brænder langsomt, ligesom det er elastisk, og derved virker krølfrit.
Viskose
Viskose kaldes også rayon, og er den mest anvendte af de regenererede fibre. Viskose kan være blankt og af uendeligt lange fibre, der ligner silke, eller i mat udførelse af kortere fibre, der så ser ud og virker som bomuld og uld. Viskose fremstilles af cellulose tilsat natronlud, der så kaldes alkalicellulose. Grundmateriale kommer ofte fra fyr og eukalyptus, ligesom bambus- og bomuldsplanten anvendes. Vis-kose er den mest brugte af de regenererede fibre, da råmaterialerne til den er billige, den er let at farve og at efterbehandle. Den er naturligt glansfuld, og kan også ved tilførsel af finkornede pigmenter produ-ceres i halvmat eller mat udførsel. Cellulosefibre kendes blandt andet under navne som "High tenadty viscose", "Enka viskose high tenacity", og forfinet til brug for slidstærke artikler, "Tenasco", "Cordura", med mere. Den produceres kortfibret og som lange filamenter, der i overskåret tilstand kaldes stapelfib-re. Disse kan spindes som bomuld og uld. Anvendelsen afgøres af fiberlængden, og anvendes til foer-stoffer, i forbindelse med produktion af damebluser og herreskjorter, til kjoler og til lingeri. Strømper og boligtekstiler fremstilles ofte med et grundlag i viskosen, kombineret med andre af garner. Endelig er viskosen også anvendt i forbindelse med produktion af andre ting, bl.a. som indlæg i brandslanger og i dæk til biler.
Voile
Voile, kommer af fransk "slør", "vwal", er en blød let halvgennemsigtig metervarer, meget lig chiffon, sædvanligvis produceret i bomuld, eller i bomuldsblandinger med hør eller polyester, rayon, silke eller i uld. Vægten gør stoffet brugeligt til møbelstoffer, gardiner, myggenet, kjoler, tørklæder, skjorter, mm..
Voile bruges også i kjolesammenhænge, lagdelt eller sammen med andre materialer. Voiles fåes sæd-vanlig i mange mønstre og farver i semi-transparente kvaliteter.
Der skelnes oftest mellem naturlige fibre og kunstfibre.
Naturfibre kan ydermere opdeles i vegetabilske og animalske fibre.
De vegetabilske fibre er lange, tynde og bøjelige plantefibre, hovedsagelig af cellu-lose.
De animalske fibre er hår fra dyr, eller kirtelsekret fra bl.a. silkesommerfuglen.
De animalske fibre består af proteiner.
Kunstfibre, er som navnet siger, kunstigt fremstillet, ofte ud af polyestergruppens bestanddele. Hvad er tøjet lavet af Tøj fremstilles i mange materialer - og under mange navne!
Her oplister vi nogle af dem, bl.a. for at afdække de begreber der ofte anvendes.
Acetat
Acetat "Dicel", "Tricel", er en kunstfiber, der har en smuk glans, med blødt fald og minder om silke. An-vendes specielt til foer i jakker, som selskabskjoler, til bluser og til tørklæder. Acetat er grundlæggende uden for gruppen af regenererede fibre, da de består af en kemisk forbindelse i en blanding af cellulose og eddikesyre, hvilket understreges af at acetat er ikke særlig stærkt og svækkes af sollys og kemika-lier, da den bl.a. opløses af acetone, neglelakfjerner og cellulosefortynder. Krøller meget i vask, men glattes let ved svag varme. Den kemiske forskel gør at acetat opsuger mindre vand, og svulmer mindre op end viskose, den må indfarves anderledes, og er mere sarte over for varme. Acetat kræver særlige farvestoffer, der gør den særegen, og som udnyttes til at give den færdige vare en farveeffekt, der normalt kun er mulig når to fibre forefindes i samme metervare. Slips, damebluser og kjoler er de mest anvendte til acetat, da den på mange måder minder om silke i den færdige forarbejdning.
Acryl
Acryl eller polyacryl og polychlorid er let, blød og tåler sollys og de fleste kemikalier. Slidstyrken er knap så god som nylon eller polyester. Den er ikke formfast ved vask. Handelsnavnene for acryl er man-ge men kan for eksempel være Orlon, Courtelle, og Dralon. Acrylvarer er meget varmefølsomme og kan miste facon, hvis de vaskes, tumbles eller stryges ved høje temperaturer. Strikvarer med garner af kru-sede acrylfibre er fyldige og rummer megen luft, hvorfor den har en god isoleringsevne. Acrylfibre er en af de mest brændbare i gruppen af syntetiske fibre.
Aramid
Aramid Kaldes også Nomex. Aramid er varmebestandigt og anvendes ofte til arbejdstøj og beskyttel-sesbeklædning.
Animalske fibre
Animalske fibre er naturfibre, der kommer af plante- og dyrerigets grundstoffer, såsom dyrehår - uld, el-ler tråd fra silkekokoner og fra bomuldsplanten. Animalske fibre har i årtusinder været benyttet til teks-tilfremstilling, og spiller en stor rolle i kraft af den elastiske, varmeisolerende og absorberende evne.
Azofarver - Tartrazin er et kunstigt farvestof
Azofarver er den største gruppe syntetiske farvestoffer brugt i tekstiler på markedet. Det er kendt at disse farvestoffer indebære sundhedsfarer ved brug. Risikoen for at få kræft fra tekstiler farvet med azo-farver er lille, allergi er dog en reel faktor, der bør indkalkuleres ved brug. Sulfonerede azofarver er et godt alternativ, dersom stoffet ikke helt kan undgåes. Visse azofarvestoffer anvendes til farvning af tekstiler, og nogle er omfattet af forbud mod anvendelse, fordi de kan fraspalte reaktive aminer, der anses for at være kræftfremkaldende for mennesker. Tekstil- og lædervarer må ikke farves med azofarver, der kan fraspalte én eller flere af 22 forskellige aminer. Et særligt blåt azofarvestof, Blue Colorant er også omfat-tet af forbuddet. Forbuddet gælder for tekstil- og lædervarer, der kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid. Af tekstil – og lædervarer kan nævnes: Beklædningsgenstande, sengelin-ned, soveposer, håndklæder, toupéer og parykker, hatte, bleer og andre hygiejneartikler, fodtøj, hand-sker, remme til armbåndsure, håndtasker, punge og tegnebøger, dokumentmapper, stolebetræk, penge-katte, legetøj af tekstil eller læder og legetøj, hvori indgår beklædningsgenstande af tekstil eller læder, samt garn og stoffer bestemt til den endelige forbruger. Grænseværdien for indholdet i tekstilproduktet er 30 ppm. for hvert af de kræftfremkaldende kemiske stoffer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de reaktive aminer også kan forekomme som urenheder fra andre farvede materialer og bidrage til at græn-seværdien overskrides. Forbuddet står i REACH Annex XVII nr. 431. - Læs mere her
Bambus
Bambus er den hurtigst voksende plante i verden. Den er hårdfør, og kræver ingen pesticider i produk-tionen. Bambus kan vokse de fleste steder, og frigiver store mængder oxygen, samtidig med at den op-tager fem gange så mange drivhusgasser fra atmosfæren, som træer gør. Der derfor god økologi i at an-vende bambus i forbindelse med produktion af fibre. Bambus er særdeles anvendelig i mange sammen-hænge, da det i en given proces kan forarbejdes til brug for så forskellige artikler som håndklæder, ble-er, sengetøj, muleposer, strømper og t-shirt. Udover at være let, blød og åndbar har bambussen en smuk silkeagtig glans. Bambusfibrene er cellefyldt, gennemhullet, og kan derfor optage meget fugt uden at føles våd, op til 50 % mere end bomuld. Naturlige antibakterielle elementer i bambusfibrene holder den bakteriefri, også efter mange ganges vask.
Bomuld
Bomuld. Naturproduktet bomuld beror på frøhåret fra bomuldsplanten der hører til gruppen vækstfibre
og som anvendes i mere 40 procent af den totale verdensproduktion af tekstilfibre. Tøj af bomuld er kom-fortabelt, slidstærkt, nemt at vaske og har en stor absorberingsevne. Bomuldens kvalitet afhænger af bomuldens renhed, fiberlængden og indfarvningen. Fiberlængden afgør bomuldens kvalitet. Lange bom-uldsfibre giver stærkere garner end korte fibre. Finheden øges samtidig med længden og dette indebæ-rer at man kan spinde stærkere og finere garner af langfibret bomuld. Bomuld kan forædles med krym-pe- og imprægneringsprocesser. Bomuldsfibre har en god slidstyrke, er velegnet til spinding og farvning, gode sugeevne, og modstår mange ganges intens vask. Hvid bomuld kan kogevaskes. Farvet bomuld skal vaskes i henhold til vaskeanvisningen, hvor det er indfarvningens kvalitet, der bestemmer vaske-temperatur. En metervarer produceres af mange forskellige materialer og bomulden er ingen undtagelse. Den findes i mange forskellige varianter og kvaliteten afgøres ofte kravet, geografi, og af dyrkningsme-tode. Kvaliteten bestemmes normalt af længden af fibrene. Jo længere fibren er, desto bedre, blødere og behageligere bliver den færdige vare.
Herunder medgives nogle af de almindeligste:
100% Bomuld - 15 -40 mm.. Varer mærket med "100 % bomuld" kan indeholde fibre fra forskellige bomuldssorter. Derfor vil en given fiberlængden bero på et skøn.
100 % langfibret bomuld > 30 mm.. Disse artikler er bearbejdet af en langfibret bomuld, der indeholder kvalitetsfibre, der kan henføres til avlere fra det meste af verden.
100 % Pima bomuld > 35 mm.. Pima bomuld er en langfibret bomuld, der dyrkes i USA, Australien og Peru.
100 % Egyptisk bomuld > 40 mm.. Egyptisk bomuld er i sin rene form, den fineste af alle bomuldsar-terne. Den er kendt for sine lange fibre og sin overlegne kvalitet.
100 % hør < 1400 mm.. Hør har meget lange fibre - i forhold til f.eks. bomuld, og er et meget stærkt materiale, specielt når det er vådt.
65 % bomuld, 35 % hør < 1400 mm., 15 - 40 mm.. Hør-bomulds blandinger indeholder fibre fra både hør- og bomuldsplanten, hvilket giver de bedste egenskaber fra begge arter.
100 % organisk bomuld < 15 - 40 mm.. Bomuld der kaldes økologisk er sædvanligvis certificeret ifølge GOTS.
Canvas
Canvas. Kraftig lærredsvævet stof af bomuld eller hør. Bruges til tasker, sko, kampdragter, overtøj og så videre.
Chintz
Chintz. Fin-trådet, meget tæt lærredsvævet bomuld. Glat og blank overflade.
Chiffon
Chiffon der bedst kendes fra brudekjolen og tørklæder, kommer af det franske ord for "rag", chiffe "klud, gammel klud" fra det gamle franske chipe "lap", er sædvanligvis en let vævet metervare vævet af S- og Z-twist crepe high-twist garner, crepegarner, der mest er kendt med et "rynket" udseende. Chiffon er dog mest almindeligt anvendt i festtøj, især som et slag og sjaler, men anvendes meget i produktionen af bluser, bånd, tørklæder og til lingeri. Forstørret fremtræder det som et fint net eller et net, der illustreres af chiffons egenart, der gør det brugelig til bl.a. tørklæder og damebluser. Ligesom andre crepestoffer, kan chiffon være svær at bearbejde i kraft af dets lyse og glatte tekstur, hvilket gør at det let flosser.
Georgette - crepe - er en sammenlignelig varer, der dog ikke har sammen elegante fald som chiffon og som oftest anvendes til bl.a. gardinstoffer. Chiffon produceres i bomuld, silke, rayon eller i syntetiske fibre, og kan farves i de fleste nuancer, undtagelsen er polyesterchiffon, der kan være svære at gennem-farve. Silkechiffon er dyrere end de syntetiske materialer, og skal tørrenses. Bomuldschiffon er mere mat og mindre flagrende. Chiffon i syntetiske materialer er de mest almindeligt anvendte, da de modta-ger farven godt, er billige at lave og har en tendens til at være mere robuste i brug og vask. Chiffon skal sædvanligvis håndvaskes i koldt vand.
Cupro
Cupro - Bemberg - kan udspindes adskilligt tyndere end andre fibre og anvendes oftest til foer og som undertøj. Cupro bruges også i tynde varer, som chemiser og underkjoler, hvor blødheden og den gode vaskbarhed er afgørende. Cupros evne til at transportere fugt og det at cupro anses som behageligt at røre ved, har bevaret den på markedet. Det minder om viskose, men har en større styrke, ligesom den ofte er dyr. Cupro ses langt sjældnere end de øvrige regenererede fibre, bl.a. fordi cupro er dyrere end viskose. Råmaterialet er oftest cellulose fra bomuld, i form af bornuldsfrøhår, der er for korte til brug for spindefibre. Cupro kan udspindes tyndere end andre fibre og garnerne kan få et særdeles blødt og be-hageligt greb. Fibrene er matte og styrken er bedre end almindelig viskose. Det beror på det bedre rå-materiale, og den og strækning der sker ved udspindingen, der giver mindre forlængelighed og en bedre stabilitet i våd tilstand.
Denim
Denim - også kaldet cowboystof - en kraftig kipervævet metervare af bomuld, eller i bomuld og polyes-ter.
Elasthan
Elasthan, også kendt som Elité, er elastisk som gummi, men er stærkere og modstandsdygtig over for sollys. Elasthan bruges til bl.a. badetøj, korsettering, sportstøj, og som blandingsfibre i benklæder og i undertøj. Elasthan giver i alle sammenhænge en behagelig elasticitet. Elasthan er en fibertype med u-sædvanligt gode og holdbare elastiske egenskaber, om overgår selv den bedste gummitråde, den tåler dog ikke klor.
Gabardine
Garbardine. Kipersvævet metervarer anvendes ofte i produkter af uld, eller en blanding af polyester og uld. Garbardine er et tæt, fintrådet og diagonalvævet stof, oftest fremstillet af uld eller bomuld, eventuelt iblandet syntetiske fibre. Garbardine er velegnet til bukser og vindjakker, samt til regntæt og til impræg-neret overtøj.
Hulfibre
Hulfibre. Syntetiske fibre der er hule oftest polyester. De hule fibre giver øget isolationsevne. Handels-navnet kan bl.a. være Hollofil.
Hør
Hør er fibre fra hørplantens stængel. Udvindingen af hør er meget omstændig, og derfor er hørvarer tra-ditionelt ret dyre. I forbindelse med beklædning bruges hør mest i blandinger med andre fibre, bl.a. fordi den besidder evnen til at optage fugt. Hør kaldes også "linen" eller "flax" og dyrkes både for frøenes an-vendelse til olie, og for stængelens anvendelse til spindehør, der mest anvendes i blandinger med andre fibre.
Hamp Hør har en høj sugeevne, en stor trækstyrke, og kan med fordel anvendes til håndklæder og viske-stykker. Hør er stivere, og mere glansfuld og glat end bomuld. Hør er fra naturens hånd smudsafvisende. Hør har den særeg-ne egenskab at det ved tørretumbling bliver blødt, og stift og glansfuld ved koldrulning.
Hamp. Hampefibre har høj absorberingsevne og en behagelig blød overfla-de. Dyrkningen af hampplanten og forarbejdningen minder om hørprodukti-onen.
Isoli
Isoli. Strikket stof med et ekstra istrikket garn. Garnet ligger synligt over flere masker på vrangen og er ofte opkradset eller loddent på indersiden. Det kaldes også "joggingstof".
Kashmiracryl
Kashmiracryl er en 100 % acryl, der har fået en speciel efterbehandling, så varen får et såkaldt kash-mir "touch".
Kokos
Kokos. Kokosfibre er et restprodukt fra kokosnøddens skal. Fibrene anvendes i begrænset omfang i tekstilindustrien, og kendes bedst fra tæpper, børster, madrasser, måtter, tovværk og i dekorationsma-terialer.
Kunstfibre
Kunstfibre er industrielt fremstillede fibre, der kan opdeles i to typer: regenerede fibre og syntetiske fib-re. Kunstfibre, kaldes kemofibre. Regenererede fibre er som regel er lavet på grundlag af cellulose, der stammer af bomulds"affald" eller træ. Syntetiske fibre er som plast fremstillet på grundlag af oliebase-rede produkter, af luft og vand. De regenererede fibre har stort set samme egenskaber som bomuldens De kan opsuge store mængder fugt, og er behagelige at have på ved både høje og lave temperaturer. Fi-brene kan krølle og krympe i vask, men modsat bomuld, er de svagere i våd eller fugtig tilstand. Kunst-fibre og syntetiske fibre er stærke i både våd og tør tilstand, de krøller næsten ikke og optager sjælden fugt, hvilket sikrer en hurtigt tørring, bl.a. efter vask. Handelsnavnene kan bl.a. være: Acryl, Acrilon, An-tron, Bri-Nylon, Courtelle, Dorlastan, Dacron, Diolen, Dralon, Elasthan, Herculon, Lycra, Nylon, Orlon, Polypropylen, polyamid, Polyester, Perlon, Rilsan, Terylene, Tetoron, Vyrene, Smuds forbliver på over-fladen, idet disse fibre er støbt, og i kraft af de glatte fiberegenskaber. Beklædning af løstspundne garner med glatte fiberender, sikre viskositet, men gør også at overfladen kan nulre, eller danne pilling. Anven-delsen er så bred at den findes i alt fra sportstøj, t-shirt, undertøj, og i korsettering.
Lycra
Lycra er en mærkevarebenævnelse for elasthan. Lycra Dupont® er et registreret varemærke for lycra.
Lyocell
Lyocell er regenereret cellulose, som viskose og modal, men har bedre styrke. Metervarer i Lyocell er bløde og giver en god komfort, bl.a. i kraft af evnen til at optage fugt. Lyocell kan have tilbøjelighed til at fibrillere, hvilket betyder at overfladen slides hurtigere, og at stoffets indfarvning kan være svag. Af sam-me grund fremstilles Lyocell ofte med en let ruet overflade, også kaldet “ferskenskinds-effekt”, hvilket gi-ver metervaren en blød overflade. Lyocell anvendes ofte, og set i forhold til viskose eller modal, er den væsentlig dyrere.
Merino uld
Merino uld beror på uld fra merinofåret, ulden er en speciel fin, silkeglinsende blød, lækker - og dyr.
Meryl
Meryl er benævnelsen for en finere nylongarn.
Modal
Modal er en betegnelse for den modificeret viskose, der strækkes inden færdiggørelsen - hærdningen.
Denne kvalitet anvendes til yderbeklædning, undertøj eller sengelinned; oftest sammen med bomuld.
Polynosic Modalfibre har en anden indre opbygning end viskosen, idet cellulosemolekylerne er længere,
og ligger tættere sammen, er mere parallelle i strukturen. Det opnås ved brug af et særligt, mindre ned-brydende spindebad, i kombination med strækning. Resultatet er en garn der er tættere på bomuldens egenskaber. Modalfibre har, i forhold til viscose, en bedre træk- og brudstyrke, både i tør og våd tilstand, og afviger ikke væsentligt ved påvirkninger. Modal er velegnede til lettere færdigvarer, idet man ved en blanding af modal og bomuld kan mercerisere (forkrympe) og krølægthedsbehandle varen effektivt.
Metalfibre - Lurex
Metalfibre kaldes også Lurex, der ofte anvendes anvendes som effekt, eller i forbindelse med forskelli-ge trends, og kan være udført i et tyndt bånd af aluminiumsbelagte lameller, eller med gennemsigtigt, farvet, plast.
Microfiber
Microfiber er en syntetiske fiber, der er mindre en én denier. De mest almindelige typer er lavet af poly-estere, polyamider, såsom nylon, kevlar, nomex, trogamid, og kan være en konjugering af polyester og polyamid. Mikrofiber bruges til produktion af uvævede, vævede og strikkede tekstiler. Form, størrelse og kombinationen af de syntetiske fibre, er udvalgt med focus på særlige karakteristika, herunder: blødhed, holdbarhed, absorption, fugtspredende evner, vandafvisning, elektrodynamik, og filtreringskapaciteter. Microfiber er almindeligt anvendt til tøj, møbler, industrielle filtre og rengøringsklude- og midler.
Modal
Modal er fra viskosegruppen, med stort set med samme egenskaber som viskose, men stærkere i våd tilstand. Specielt stoffer i tynde fibre er sårbare overfor slid, ligesom indfarvning hurtigt kan virke mat. Modal er dyrere end viskose, og mere eksklusiv.
Nappa
Nappa er betegnelsen for kunstlæder, eller kunstskind. Det ligner ofte ægte skindvare, dog er det uden de ar og rynker der kendetegner den ægte vare. Nappa handles under mange navne, bl.a. nappa, nappa-nyl, og findes ofte med præg og i mange kunstneriske varianter.
Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang
Nælder. Nældefibre i tekstiler bruges i begrænset omfang, primært i eksklusive, økologiske artikler. Nælder anvendes som fyld i bl.a. bomuld.
Nylon
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i rive- og slidstyrke. Nylon er lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Nylon kendes også som Polyamid er et syntetisk produkt, der anvendes me-get, især fordi det ikke krymper. Det bruges bl.a. til forstærkning af sportsbeklædning i mange former, samt til tasker og andet tilbehør. Den er lysfølsom, ligesom den gulner og mørner i direkte sollys. Der fremstilles dog nylontyper, der er resistente over for lys. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Ny-lon kendes som crepegarner, der anvendes i strømper, undertøj, strik eller andre stretchvarer. Nylon handles under navne som tactel og meryl, der oftest ses som mikrofibreforbindelser.
Oilskin
Oilskin anvendes primært til jagt og fiskeri og ses ofte i Bomuld eller T/C (Tetoron/Bomuld) der er overfladebehandlet med voks, hvilket gør det næsten vandtæt. Tøjet tåler ikke vaskes eller rensning.
Rengøring foretages med en fugtig klud eller ved spuling. Vedligeholdes med voks.
Pashmina
Pashmina er benævnelsen og de originale pashminahår, der stammer fra geder i Himalayabjergene. Anvendes ofte til tørklæder og i forbindelse med hovedbeklædning.
Polyester
Polyester er et handelsnavn under mange synonymer: Terylene, Diolen, Dacron, Tetoron, er formfast, slidstærkt, og tåler sollys og de fleste kemikalier. Polyester, kaldes også Trevira er den mest anvendte syntetiske fiber. Polyester er krympefri, slidstærk, ikke lysfølsom og stort set strygefri. Anvendes oftest sammen med bomuld. Polyester er slidstærk, tåler sollys, og er mindre varmefølsom end mange andre syntetiske fibre. Syntetiske fibre som polyester er kunstigt fremstillede fibre, der fremstilles af råolie og naturgas, og indgår derfor ikke i et naturligt kredsløb, som naturfibrene. De mest almindelige syntetiske fibre er polyamid, polyester, akryl og elastan. Polyesterfibre er den mest anvendte og har høj brudstyr-ke, minimal krympning og lav vandabsorbering. Fibrene der gennemgår en række kemiske processer kan fremstilles med særlige egenskaber så som flammehæmning, antibakterielt, og fremstilles så der stort set ikke findes krymp i den færdige metervare. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask og brug.
Bruges i alle former for beklædning, ofte blandet med bomuld eller viscose. Blandet med bomuld, uld el-ler viskose, bruges disse ofte til skjorter, strømper, overtøj, og til arbejdstøj.
Polypropylen
Polypropylen. Lettere en andre tekstilfibre. Stærkt, strækbart, og tåler de fleste kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fugt opsuges og transporteres fint til yderste lag uden polypropylenfibren bliver våd. Anvendes bl.a. til sportsundertøj.
Poplin
Poplin. Tæt lærredsvævet stof med dobbelt så mange tråde på langs som på tværs af stoffet. Bomuld og bomuld/polyester. Anvendes til både skjorter og polotrøjer.
Polynosic
Polynosic er et andet ord for modal, der er en modificeret viskoseart.
polyurethan også kaldet PU
PU kaldes også for polyurethan, og som er et syntetisk materiale, der kan fremstå både som fibre og som en gummibelægning.
PVC eller Polyvinylchlorid, er et gummiagtigt materiale med mange anvendelsesmuligheder. Er mindre varmefølsom end andre syntetiske fibre. PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer og anvendes i et væld af sammenhænge.
Polypropylen
Polypropylen er lettere end andre tekstilfibre. Den er stærk, strækbar og har god bestandighed over for kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fiberen optager næsten ikke fugt, og er billig at fremstille.
Polyacryl
Polyacryl kommer af acryl, også kaldet en syntetisk fiber; der ikke er nær så slidstærk som polyester,
men den er lettere, meget fyldigere, og mere varmeisolerende.
Ramie
Ramie er en naturfibre udvundet af stænglen af Rhea eller kinagræs. Ramie minder hør, og skal be-handles som det. Udvindingen er omstændig, tidskrævende og kostbar, til gengæld er afkastet lange fibre, af næsten ren cellulose med fortrinlige egenskaber, f.eks. hvide, glansfulde kordeler, med en høj træk- og brudstyrke.
Regenererede fibre
Regenererede fibre. Viskose, eller rayon, som det også kaldes, er lavet af regenererede fibre, som fremstilles af cellulose bomulds affald (typisk fra bomuldsplantes frøkapsel) og fra træer, hvor specielt gran er anvendeligt. Cellulosen omdannes med kemikalier til en viskosemasse der regenereres eller genopbygges til fibre. Til denne gruppe hører bl.a. Viskose, Modal, Rayon, Kupro, Lyocell, som er nogle af de navne for de såkaldte regenererede fibre. Til samme gruppe hører cellulosefibrene acetat og triace-tat. Handelsnavnene er utallige, bl.a. Acetat, Avril, Arnel, Bemberg, Cupro, Cupresa, Dicel, Lyocell, Mo-dal, Polynosic, Rayon, Rhodia, Sarille, Swelan, Triacetat, Tricel, Tencel, Viscose der er den mest an-vendte af de såkaldte regenererede fibre.. Tøj af viskose fremstilles i lange fibre, der er blanke og ligner silke - eller af korte fibre, der med et mat udseende virker som som uld eller bomuld. Viskose er beha-geligt blødt at have på og optager kropsfugt, som en bomuldsvare. Viskose er ikke så stærk i våd til-stand og krøller meget - kan desuden krympe i vask.
Sisal
Sisal er en plantefiber der bl.a. anvendes til tovfremstilling, der udvindes af arten. Sisal-Agave produce-res også til mange forbrugsvarer såsom f.eks. tæpper, måtter, og tasker.
Silke
Silke, bl.a. kendt som morbærsilke - fra sommerfuglen af samme navn, er en finfibret, blød og særdeles glansfuld fiber - også kaldet fibroin, der kun krøller lidt, ligesom den har en god isoleringsevne. Som an-dre naturlige fibre kan den optage megen fugt, og er af den grund behagelig at have på kroppen. Den kan anvendes i statiske miljøer og silke har en høj antændelighed og brænder langsomt. Blegning med klor samt vask med stærkt alkaliske og enzymholdige vaskemidler skader silke. Farvede silkestoffer tåler ik-ke pletbehandling. Særlige silketyper mørner i sollys, og tåler ikke svedafsondringen ret godt. Puppen, eller kokonen, i hvilken sommerfuglelarven er forpuppet, opvikles i hånden, og de fibre der udvindes heraf spindes til garn.
Spandex
Spandex er en anden betegnelse for elasthan. Spandex er en polyuretanfiber der har den egenskab at den er meget elastisk. Den anvendes ofte i tekstilvarer, ofte i stof til undertøj, badedragter og strømper.
I Europa kendes fibrene som "elastan", mens i Nordamerika bruges "spandex", med handelsnavne som lycra, Elaspan og Dorlastan, der bruges i resten af verden.
Sportsuld
Sportsuld. Specielt behandlet uldkvalitet som holder brugeren kølig selv ved kraftig fysisk belastning.
Let at vaske. Ikke særligt stærkt.
Syntetiske fibre
Syntetiske fibre. Fremstilles af råolie eller jordgas der polymeriseres til fibre. I varedeklarationer be-nævnes grupperne: Polyamid, acryl, modakryl, polyester, klorfiber, polypropilén og elasthan.
Triacetat
Triacetat har bedre brugsegenskaber end acetat - krøller mindre i vask, tåler bedre sollys og er stær-kere. Ikke specielt stærkt, fibren krøller mindre i vask. Læg og pressefolder er holdbare.
Uld
Uld. Kommer oftest fra får, men har fra de tidligste tider været brugt fra bl.a. hest, kamel, kanin og andre langhårede arter. Uld med fine, tynde fibre som bl.a. merino, der er blød og sart. Grovere uld er sædvan-ligvis billigere, såsom crossbred, og har større slidstyrke, ligesom den er mere robust i brug og vask. Al-paka uld fra alpakaen, lama, er blødt og glansfuldt. Pashmina er et udtryk der anvendes for Kashmir uld, en betegnelse for ekstra fine, tynde og bløde fibre fra Kashmirgedens bugside. Angora uld fra kaniner af angoratypen, er en finfibret og blød fiber, ligesom kameluld. Mohair uld, fra angorageden, er langfibret, ret grov, men blødt og glansfuldt. Shetlandsuld er fin og blød, og lambswool, eller lammeuld, er som re-gel blød, Det er velegnet til beklædning, idet termovirkning, vaskbarhed og slidstyrke, eventuelt iblandet et kunststof, er eminent.
Uldgarn
Desuden kan uld opsuge særdeles megen fugt uden at virke våd, men afgive statisk elektrisk når den udtørre. Uld findes i mange kvaliteter. De nye produktions- vasketeknikker har tillige gjort det meget nemmere at få varer der er produceret til specielle aktiviteter. Uld er fra naturens hånd smudsafvisende
- primært i kraft af det naturlige indhold af lanolin - keratin, og tåler vask. Uld´s brændpunkt er høj og brænder langsomt, ligesom det er elastisk, og derved virker krølfrit.
Viskose
Viskose kaldes også rayon, og er den mest anvendte af de regenererede fibre. Viskose kan være blankt og af uendeligt lange fibre, der ligner silke, eller i mat udførelse af kortere fibre, der så ser ud og virker som bomuld og uld. Viskose fremstilles af cellulose tilsat natronlud, der så kaldes alkalicellulose. Grundmateriale kommer ofte fra fyr og eukalyptus, ligesom bambus- og bomuldsplanten anvendes. Vis-kose er den mest brugte af de regenererede fibre, da råmaterialerne til den er billige, den er let at farve og at efterbehandle. Den er naturligt glansfuld, og kan også ved tilførsel af finkornede pigmenter produ-ceres i halvmat eller mat udførsel. Cellulosefibre kendes blandt andet under navne som "High tenadty viscose", "Enka viskose high tenacity", og forfinet til brug for slidstærke artikler, "Tenasco", "Cordura", med mere. Den produceres kortfibret og som lange filamenter, der i overskåret tilstand kaldes stapelfib-re. Disse kan spindes som bomuld og uld. Anvendelsen afgøres af fiberlængden, og anvendes til foer-stoffer, i forbindelse med produktion af damebluser og herreskjorter, til kjoler og til lingeri. Strømper og boligtekstiler fremstilles ofte med et grundlag i viskosen, kombineret med andre af garner. Endelig er viskosen også anvendt i forbindelse med produktion af andre ting, bl.a. som indlæg i brandslanger og i dæk til biler.
Voile
Voile, kommer af fransk "slør", "vwal", er en blød let halvgennemsigtig metervarer, meget lig chiffon, sædvanligvis produceret i bomuld, eller i bomuldsblandinger med hør eller polyester, rayon, silke eller i uld. Vægten gør stoffet brugeligt til møbelstoffer, gardiner, myggenet, kjoler, tørklæder, skjorter, mm..
Voile bruges også i kjolesammenhænge, lagdelt eller sammen med andre materialer. Voiles fåes sæd-vanlig i mange mønstre og farver i semi-transparente kvaliteter.